Trykk “Enter” for å komme videre

Sig det med tatoveringer

Jeg har netop snakket med en journalist fra Kristeligt Dagblad, som spurgte til en ny tendens, hvor danske mænd får tatoveret kristne symboler på kroppen. Det viser sig at mange af dem, der får kors og lignende tatoveringer, er mænd med indvandrerbaggrund, der ikke eksplicit er kristne, men får tatoveringen for at vise at de ikke er muslimer. Altså mere et fravalg af én religion end et tilvalg af en anden.

Det får mig til at tænke på, hvad der var sket, hvis der fandtes et udbredt og let genkendeligt symbol for ateisme. Ville de så have fået det tatoveret i stedet?

(Der findes faktisk flere forsøg på ateist-symboler – se et udvalg her – men de er ikke rigtig slået an. Men det er nu heller ikke nemt at illustrere manglen på noget.)