Trykk “Enter” for å komme videre

Lykke er blevet det nye buzz word

Hvad enten man taler med psykologer, coach’s, selvbestaltede guruer eller nationaløkonomer, har de et bud på lykke. Lykke sniger sig ind i bankers, nationalstaters og virksomheders overvejelser og målsætning – alle forsøger at give et bud på, hvad som kan gøre os endnu lykkeligere.

Med positiv tænkning har vi nu mulighed for at blive lykkeligere end nogensinde før. Positiv tænkning har afsæt i, at vi ikke nødvendigvis kan eller bør styre vores omgivelser men i stedet kontrollere vores tanker og reaktioner. På denne måde kan vi trænes i at blive lykkeligere ud fra det som er, i stedet for det som burde være.

Det er jo rigtigt godt. Både som en personlig erkendelse af, at lykke ikke nødvendigvis er eksternt tilført, og vi altså ikke bliver lykkeligere at udskifte bilen, huset, karrieren eller manden med en bedre model. For vores familie, venner, kollegaer og andre relationer, som bliver smittet af vores altomfattende lykkefølelse. Og for vores chefer, som får præsenteret et helt nyt og unikt styringsredskab.

Lykke er nemlig ikke længere din personlige oplevelse og mål for dit liv. Lykke er i dag noget, som gør dig mere produktiv, aktiv og samtidig tilfreds. Og det er jo intet mindre end fantastisk for din chef, dine politikere og endda dine globale aktører, som alle er pressede af den stigende globalisering og dermed har behov for de samlede menneskelige ressourcer for at klare sig i stigende konkurrence. Derfor er din lykke ikke kun dit personlige mål for dit liv. Andre har nu en aktie i, at du er så lykkelig, som du kan være. For så er du også allermest engageret og produktiv.

Du ser måske udviklingen som en win-win situation – nu er der andre end dig, som gør en anstrengelse for, om du er lykkelig – ‘your happiness is our common succes’. Og måske oplever du det som en invasion af din privatsfære – at din lykke bliver endnu et redskab i kapitalens tjeneste. Naturligvis får du bedre rammer for at være lykkelig end nogensinde før. Men samtidig kræves det af dig, at du til hver en tid  gør dit yderligste for at være lykkelig; og måske skal du til MUS-samtaler forklare, hvordan du bliver endnu lykkeligere. Paradoksalt nok bliver du tvunget til at være lykkelig; på samme måde som at du er tvunget til kontinuerlig kompetenceudvikling. For hvis du ikke er lykkelig, taber virksomheden penge, staten får ikke nyttige af dig som en aktiv medborger, osv. osv.

Hvad mener du om udviklingen?