Trykk “Enter” for å komme videre

Kærlighedsbrev

At skrive et kærlighedsbrev er en udbredt måde at formidle sine følelser på. Man har skrevet kærlighedsbreve i flere hundrede år, i længere tid end posten har eksisteret. I takt med den større udbredelse af e-mail, er det blevet mere og mere almindeligt at sende sit kærlighedsbrev per mail og ikke per post. Brevet, der enten kan være kort eller langt, har til formål at formidle en kærlighedserklæring. For mange er det både svært og akavet at få taget sig sammen til at skrive et kærlighedsbrev til den anden. Vejen frem er at kaste sig ud i det. Når den akavede følelse har lagt sig, og man rent faktisk har fået skrevet brevet, kan det ofte give en følelse af lettelse. Det vigtigste er, at man selv får sat ord på sine følelser og ikke bare kopierer nogle fine digte. Her følger nogle råd, du kan have in mente, hvis du selv skal skrive et kærlighedsbrev:

  • Vær ærlig og skriv kun det, du mener.
  • Skriv, hvad du føler, ikke hvad du tror modtageren vil høre.
  • Skriv det du forbinder med din partner. Hvornår indså du, at du var forelsket, hvordan var jeres første møde eller et andet fint minde, som I har til fælles.
  • Lad være med at gøre det for kompliceret for dig selv.
  • Fortæl, hvor glad og taknemmelig du er for at have mødt din partner.
  • Skriv, hvor meget du elsker din partner.
  • Skriv, hvordan livet har forandret sig for dig efter, at du har mødt din partner.
  • Fortæl, at du altid vil elske din partner.
  • Fortæl om hverdagsagtige ting, som du holder af at lave sammen med din partner.
  • Skriv i mere eller mindre sensuelle og romantiske vendinger, hvordan du vil elske din partner.
  • Prøv at undgå for mange clichéer såsom ”dine øjne er som skovsøer” og lignende.
  • Hvis du vælger at skrive brevet i hånden, så køb et særligt fint brevpapir til lejligheden.
  • Hvis du vælger at skrive et elektronisk brev/mail, så anvend et kønt og romantisk baggrundsbillede.

Held og lykke med dit kærlighedsbrev!