Trykk “Enter” for å komme videre

Evolution i medier

Engang herskede dinosaurerne over jorden. Det var kæmpeøgler som Tyrannosaurus Rex, der ikke frygtede noget, ud over måske andre kæmpeøgler. De tog knapt nok notits af de små, ufuldstændigt udviklede pattedyr, der krøb rundt i underskoven, og de følte sig næppe på nogen måde truet af dem. Alligevel endte dinosaurerne med at blive udkonkurreret af pattedyrene, der bedre forstod at tilpasse sig forandringerne i omverdenen. En lignende situation gør sig gældende på mediemarkedet i dag.

Mediemarkedet er domineret af nogle få, store koncerner, der sidder tungt på produktions- og distributionsapparatet. De føler sig ikke for alvor truet af de internetbaserede medier, og regner i hvert fald med at eventuelle trusler kan klares via sagsanlæg for brud på copyright, som da Viacom i starten af 2007 sagsøgte YouTube for $1 milliard. Hvem gider også i længden se små, grynede videoer på YouTube når man kan få adgang til snesevis af tv-kanaler til fladskærms-tv’et derhjemme? Og hvem gider læse blogs når aviserne kan tilbyde en bredere og mere professionel nyhedsdækning?

Mediekoncernerne burde dog være rigtigt bekymrede. Betydningen af de alternative medier kan ikke bedømmes ud fra deres nuværende tilstand, lige så lidt som betydningen af pattedyr – i sidste ende mennesket – kunne bedømmes ud fra de små gnavere, der vimsede rundt mellem benene på kæmpeøglerne. De alternative medier fungerer efter helt andre spilleregler, der på mange måder passer bedre til det moderne menneskes levevis. Spørgsmålet er om de gamle medier vil uddø ligesom Tyrannosaurus Rex eller om de vil formå at udvikle sig til former, der er bedre tilpassede den moderne verden, ligesom fuglene, der er direkte efterkommere af nogle af de mindre dinosaurer.

De traditionelle medier fungerer i høj grad på udbydernes præmisser. Der sidder nogle få mennesker i toppen af hierarkiet, som bestemmer hvad tv-seerne og biografgængere skal se og hvad avislæserne skal læse, og hvornår de skal have muligheden til at gøre det. Den magt har de disse mennesker, fordi produktions- og distributionsapparatet for traditionelle medier er for dyrt og tungt til at små aktører – endsige mediebrugerne – kan påvirke det. Men der gælder helt andre forhold for de alternative medier.

Magten over medierne er ved at flytte ud til de enkelte brugere, der meget langt hen ad vejen selv kan bestemme hvad de vil se, læse og høre og hvornår de vil det. Denne ændring i magtforholdet begyndte med videomaskinen, der ikke alene tillod tv-seerne at se udsendelserne på andre tidspunkter end de blev sendt, men også gjorde dem i stand til at købe eller leje film og tv-serier, der ikke blive vist på dansk tv eller i danske biografer. Mere nyt er det at mediebrugerne også selv får magten til og muligheden for at producere medieindhold. I dag kan almindelige mennesker med elektronik til nogle få tusinde kroner producere medieindhold, både tekst, lyd og levende billeder, og enhver med adgang til internettet kan distribuere indholdet til alle andre med samme adgang.. Tidligere tiders mediehierarki er blevet suppleret med – og bliver måske med tiden helt udkonkurreret af – et medienetværk, hvor alle, såvel brugere som producenter, som udgangspunkt er lige stærke. Når Viacom sagsøger YouTube for brud på copyright, er det fordi de opfatter YouTube ud fra deres egen optik, som en mediekoncern med total kontrol over indhold og distribution. Den sammenligning holder bare ikke. At give mulighed for et lovbrud er ikke det samme som at have ansvaret for eventuelle lovbrud – ellers skulle bilproducenterne drages til ansvar hver gang en bilist bryder fartgrænserne. Marvel Comics lagde i 2004 sag an mod producenten af computerspillet City of Heroes fordi det i spillet var muligt at lave figurer, der mindede meget om Hulk, Spider-Man og Wolverine. Det kan undre at de ikke også sagsøgte producenter af papir og blyanter, som også gør det muligt at tegne figurer, der minder meget om Marvels…

Internetsteder som YouTube er sandsynligvis bare overgangsfænomener. I fremtiden ligger medieindholdet sandsynligvis spredt ud over hele internettet, og enhver mediebruger kan bruge avancerede søgerutiner og peer-to-peer anbefalinger til at finde frem til det der på ethvert tidspunkt er interessant for lige netop ham eller hende. Og hvem gider så danse med en stor og tung dinosaurus – endsige betale for privilegiet?