Trykk “Enter” for å komme videre

Autoritet i fremtiden

Prins Henrik sagde engang at forskellen på danskere og franskmænd var, at hvis der er rødt lys men ingen biler ventede danskerne alligevel på grønt før de gik. Siden da har jeg haft et øje på vores trafikultur i fodgængerfeltet – og det er ikke helt løgn. Men jeg synes at bemærke det er i opbrud og min opfattelse er at flere og flere, selv i provinsen, tager det røde lys som en blød rettesnor – ikke som en autoritet der står over den sunde fornuft.
Og det fik mig til at tænke. Det er en sjov ting, autoritet. I Wikipedia er autoritet beskrevet som en magt, hvis funktion er at udøve denne magt.

Netop Wikipedia er et eksempel på den nye autoritet. Den der ikke nødvendigvis kan nedarves eller man kan ansættes til. Den der ikke hviler på de gamle normer om, at bare fordi man har en magtstilling så skal den respekteres. Jeg vil æde min gamle Ipod på at det ikke er blevet lettere at være f.eks. politibetjent eller folkeskolelærer, fordi autoritet idag handler lige så meget om at den der skal udøves autoritet over, er aktuel medindehaver af den endelige autoritet. Eller sagt mere mundret, der er ikke mange der længere lader nogen udøve magt over dem hvis ikke de kan se fornuften med det -og dermed ligger enhver autoritet i lige så høj grad hos den der skal underordne sig. Det har den selvføgelig altid gjort – principielt.
Men den nye autoritet er en slags åben autoritet, en demokratiseret autoritet, hvor alle som en kan erhverve sig denne funktion, hvis der er støtte nok til det. Men også kan fratages den af folkestemningen, eller summen af de der benytter sig af autoriteten. For at vende tilbage til Wikipedia, så er der nødt til at være tillid til en encyklopædi, ellers har den ikke sin nødvendige funktion. Og det er jo næsten systemstridigt at tænke en encyklopædi som værende skrevet af lægfolk – men sandheden er at den mest brugte encyklopædi i den vestlige verden i dag er summen af brugernes viden. Ikke summen af de gamle eksperters viden. Og dermed opnår Wikipedia en næsten uangribelig autoritet, for hvem er stærkere end folket tilsammen?

I en amerikansk undersøgelse fra The Gallup Poll viser det sig, at 61% af de adspurgte har betænkeligheder ved kvaliteten af klassisk journalistik og 62% med kvaliteten af borgerjournalistik. Ikke en procentuel forskel der lægger meget autoritet i journalistfaget. På trods af mange af de fremadrettede journalisters kongstanke i dag er at deres job går fra at rapportere til at validere information – men hvem siger at folket vil have det? Måske finder folket snart at summen af borgerjournalistikken måske er en bedre måde at sammensætte sin viden om verden på, med de samme kildekritiske forhold som folket kender fra den klassiske journalistik. Og så er endnu en autoritet endeligt punkteret.
En autoritet i dag skal have en funktion som ikke kun er at udøve den givne magt. Men udøve den givne magt fornuftigt. Vi er nemlig blevet aktive brugere af autoritet, en slags autoritetskunder. Og det vi køber skal være i orden og give mening for den enkelte. Derfor vælger vi selv i højere grad vores autoriteter, på linie med så mange andre livsvilkår. Og dermed er en autoritet umulig at nedarve eller jobmæssigt erhverve sig i samme grad som før. Til gengæld kan enhver blive en autoritet, hvis vedkommende fylder et aktuelt behov hos folket.