Invitation til OPEN TALKS under LYDDESIGN / DESIGNLYD, tirsdag d.22. februar

February 17, 2011 | Posted by | Category: events other-news

 Fra kunst til branding

Begrebet lyddesign bruges i dag meget bredt. Du møder det som muzak i supermarkedet. Som kuldegysninger i den nyeste spændingsfilm. Som ventetone, når du ringer til en offentlig instans.

I samarbejde med Rytmisk Musikkonservatorium tager CAKI (tidligere Workshopscenen) temaet op og introducerer begrebet lyddesign med en åben temadag for alle interesserede.

Dagens mål er stille spørgsmålet: er lyddesign mødet mellem lydkunst og kommerciel lyd?

Lyd der er ude i et andet et ærinde end kunst og oplevelse og samtidig lyd der er mere end funktion. To traditioner mødes….

Kom og hør Open Talks tirsdag den 22. februar ml. kl. 10.00 – 16.30

Dagens program er tilrettelagt som en serie inspirationer indenfor lyddesign. Lyd i branding, lyd i kunst, lyd i forskning og lyd i computerspil. Man vil blandt andet kunne høre Martin Stig Andersen fra computerspilvirksomheden Playdead fortælle om sit arbejde som lyddesigner og komponist på det prisbelønnede spil Limbo. Fra lydbrandingfirmaet

Sonic Branding kommer direktør Karsten Kjems og introducerer lyddesign i reklame og branding. Fra kunstens side kommer Michael Madsen, lydkunstner og medstifter af lydgalleriet under Rådhuspladsen. Til at fortælle mere om hvordan lyddesign fungerer i forhold til hjernen kommer Peter Vuust, kontrabassist og hjerneforsker.

10.00 Velkomst ved rektor Henrik Sveidahl, Rytmisk Musikonservatorium

10.10 Om lydbranding som projekt & samarbejde, Jesper Sveidahl

10.30 Om lyddesign & hjernen, Peter Vuust – kontrabassist og hjerneforsker

11.15 Om lyddesign i branding v/ direktør Karsten Kjems, Sonic Branding

12.15 Frokost

13.00 Lyddesign i spil med Martin Stig Andersen, lyddesigner og komponist ved PlayDead

13.45 Lyd i kunst v/ Michael Madsen, lydkunstner og dokumentarist

14.30 Pause

14.45 Audiowalk – lydkunst i det offentlige rum v/ SØS Gunver Ryberg

15.30 Afrunding og spørgsmål

16.15 Dagen slutter

TID: Tirsdag d 22. februar 2011 kl. 10.00-16.30

STED: Koncertsalen, Rytmisk Musikkonservatorium,

Leo Mathiesens Vej 1, Holmen, 1437 Købnehavn K

PRIS: Gratis

TILMELDING: Ikke nødvendigt, men begrænsede pladser – kom i god tid

Comments

Rune Vigil Nielsen February 21, 2011

Studerende på Medievidenskabelig overbygning, Københavns Universitet. Jeg har igennem mit akademiske virke koncentreret mig primært om digitalisering af musik, senest med en opgave om problemerne i forbindelse med implementeringen af gratistjenesten Spotify. Jeg har yderligere fokuseret på lyd i branding øjemed.


Participate by adding a comment

Registered users can log in here