”LARM og Radiobølger i Rundetårn” sætter fokus på forskning i lyd, radioudsendelser og radiospektrets frekvenser. Forskere fra LARM og DTU Space inviterer indenfor til workshops, radiolytning og oplæg den 19. April kl. 20.00 i Rundetårn.

DR har sendt stemmer af sted med radiobølger siden 1925 – En væsentlig lydkulturarv, der hidtil har været et svært tilgængeligt område for forskere.

LARM er et forskningsinfrastrukturprojektet, hvor DR og Statsbiblioteket er gået sammen med flere af landets universiteter og forskningsinstitutioner. Samarbejdet har skabt den digitale infrastruktur CHAOS, der har muliggjort nye forskningsområder inden for lyd og radio.

Få indblik i og lyt til, hvad kulturforskerne undersøger i de gamle radioudsendelser – og deltag i workshoppen der leder efter lyde i CHAOS.

Gå på opdagelse i radiospektret fra en amatørradiostation i Rundetårns kuppel, og fang en radiofrekvens i luften. Find ud af hvorfor studerende fra DTU Space vil give gøge rygsække på, og hør, hvad det har at gøre med radiobølger.

DTU Space: http://dtusat.dtu.dk/index.php?id=76

Arrangementet er gratis

PROGRAM

 

LARM Lyttelounge i udstillingslokalet

 

20.10

Velkommen og introduktion af LARM

Bente Larsen, projektleder (bentelar@hum.ku.dk)

 

20.15

Det gør mig ondt hver gang jeg tænker på dig. Når lytterne indtager radioen.

Mette Simonsen Abildgaard, Ph.d.-stipendiat, LARM og Syddansk Universitet (meab@litcul.sdu.dk)

I dag taler man om ’brugerinddragelse’ i mange digitale medier, men årtier før smartphones og www var radioen i færd med at involvere sine lyttere. Dette oplæg handler om Ungdomsradioprogrammet ’P4 i P1’, der gennem 24 år eksperimenterede med at lade deres lyttere ringe ind, lægge telefonsvarerbeskeder og skrive breve til radioen.

Vi skal lytte til lytterne i radioen gennem 70’erne, 80’erne og 90’erne og se på, hvad man har forsøgt i ønsket om at etablere kontakt mellem lytter og radio – og hvordan det har fungeret.

 

20.40

Børnereporteren og rydningen af Byggeren

Erik Granly Jensen, lektor, LARM og Syddansk Universitet (granly@litcul.sdu.dk)

Kampen om det offentlige rum og adgangen til massemedierne har været et tilbagevendende emne siden de æterbårne massemedier blev en del af hverdagen i 1920’erne. Med de politiske strømninger og ny-orienteringer i 1970’erne ændrede forestillingerne om adgangen til det offentlige rum sig. En indgang til denne diskussion findes i rydningen af byggelegepladsen Byggeren på Nørrebro i 1980, hvor almindelige borgere sloges med politiet i Københavns gader om retten til selvorganisering.

Oplægget vil tage udgangspunkt i en reportage fra Byggeren sendt i Børneradio-weekend i 1980 og diskutere, hvordan kampen om det offentlige rum her kommer til udtryk, og hvilken rolle massemedierne spiller i den sammenhæng.

21.10

Det er ikke det du siger…. Det er måden du siger det på. Om samtalens betydningsladede pauser

Jacob Thøgersen, lektor, LARM og Københavns Universitet (jthoegersen@hum.ku.dk)

Radioen er fyldt af sprog. Meget er monologer – fx nyhedsoplæsning – men det meste er samtaler. En stor del af samtalerne er ”big talk” – politiske interviews og debatter – men af og til er der også plads til den mest dagligdags af alle samtaler, ”smalltalk”. Smalltalk kan opfattes som en samtaleform som vi i fællesskab administrerer, så farlige emner undgås og lurende problemer behændigt afværges. Medierne har altid haft deres andel smalltalk, men ét program må særligt fremhæves: ”De ringer, vi spiller” sendtes i en ubrudt periode fra 1968 til 2006.

I dette oplæg spilles eksempler fra programmet, og vi ser på nogle af de værktøjer som Jørn Hjorting, og alle vi andre, bruger for at få den komplekse samtale til at virke så upåfaldende simpel. Især ser vi på hvor vigtigt det vi ikke siger – pauserne – er og hvor meget man kan sige uden at sige noget.

 

21.35

Stemmen i Radioen

Anna Lawaetz, Ph.d.-stipendiat, LARM og Københavns Universitet (alawaetz@hum.ku.dk)

Radiostemmen som kulturelt fænomen er under 100 år gammel. Formen, at en udefrakommende stemme penetrerer intimsfæren, har radikalt ændret forholdet mellem det offentlige og det private rum.

Derfor er det interessant at undersøge hvilken æstetik, der ligger i radio-talens         flygtige udtryk når den trænger ud gennem højtaleren. Muligheden for radiotransmission er en teknologisk landvinding – og det er i samspil med ingeniører at radioens akustiske identitet skabes: Lyden af stemmerne, musikken og lydene.

Radioens stemme en teknologisk medieret stemme – og hvad betyder det helt konkret for udtrykket?

Anna Lawaetz demonstrerer lydmanipulationer fra sit forskningsprojekt, der tydeliggøre teknologiens rolle for stemmens udtryk.

22.05

Byens lyd som scene og som kompositionsprincip. Om radioreportagen fra 1936-1966

Jacob Kreutzfeldt, postdoc, LARM og Københavns Universitet (jacobk@hum.ku.dk)

Reportager fra storbyen er en udfordrende radiogenre. I modsætning til radiostudiet byder byen på ukontrollerede lyde og begivenheder, der skal beherskes af reporteren. Hvilke teknikker er der blevet brugt til at skildrebyrum gennem tiden? og hvordan spiller den teknologiske udvikling ind på fremstillingen af byen?

I oplægget præsenterer Jacob Kreutzfeldt klip fra en række reportager fra København i perioden 1936 til 1966 og giver et indblik i sin forskning om relationen mellem stemme, teknologi og bylyd.

 

22.25

Familien Hansen som national fortælling

Heidi Svømmekjær, Ph.d.-stipendiat, LARM og Københavns Universitet (heidisv@ruc.dk)

Et af de tidligste massefænomener i dansk radiohistorie knytter sig  til serien Familien Hansen. Fra 1929-49 sendte Statsradiofonien de humoristiske dialoger mellem Hr. og Fru Hansen, et helt gennemsnitligt  dansk ægtepar fra København, som spejlede mange af de udfordringer  resten af danskerne tumlede med hver dag. Serien er et eksempel på, hvor-dan det nye medie allerede fra de  tidlige år formåede at levere nationale samlingspunkter og portrætter.

Heidi Svømmekjær vil  spille klip fra en ganske særlig indspilning af  Familien Hansen, som har ligget gemt i DRs arkiv i flere årtier og fortælle mere om Danmarks første soap.

 

 

WORKSHOPS

i mødelokalet ved udstillingslokalet

 

20.40-21.10

”Det gør mig ondt hver gang jeg tænker på dig”. Når lytterne indtager radioen.

Mette Simonsen Abildgaard, Ph.d.-stipendiat, LARM og Syddansk Universitet (meab@litcul.sdu.dk)

 

Med udgangspunkt ungdomsradioprogrammet P4 i P1 vil vi i denne workshop sætte fokus på lytteren i radioen. Vi vil lytte til samtaler

fra Tværs og beskeder fra den automatiske telefonsvarer i P4-pop og analysere, hvordan lytternes tilstedeværelse i radioen har forandret sig fra 70’erne og op til 90’erne.

 

Vi vil også diskutere, hvornår der egentlig er kontakt mellem lytter og radio: Hvad er kendetegnende for det intime rum, man ofte taler om i forhold til radio, og har det kun noget med radio at gøre? Eller forandres det for eksempel når man lytter inde i stuen frem for under dynen i soveværelset?

 

21.35-22.05

Det er ikke det du siger… Det er måden vi får sagt farvel. Om samtalens afslutning og begyndelsen på en afslutning.

Jacob Thøgersen, lektor, LARM og Københavns Universitet (jthoegersen@hum.ku.dk)

Hvordan ved to mennesker der taler sammen, at samtalen er ved at være slut? Der er jo ikke nogen dommer til at fløjte når kampen er slut, og det er sjældent at samtalen slutter med at den ene siger ”nu vil jeg ikke snakke mere med dig, farvel”. Tværtimod kommer de to talende ligesom samtidig til den fælles forståelse at samtalen er ved at være forbi, inden de tager deres rituelle afsked – ”farvel”.

Med udgangspunkt i samtaler fra ”De ringer, vi spiller” vil vi prøve om vi kan finde mekanikken bag samtaleafslutningerne, og vi vil se på hvem der tager initiativ til afslutningen, og hvilke ord og hvilke andre kommunikative tegn de bruger til at vise at samtalen skal til at slutte.

 

22.25-22.55

Bylyd som auditiv kulturarv: ”alle de mange ting, der virker sammen…”

Jacob Kreutzfeldt, postdoc, LARM og Københavns Universitet (jacobk@hum.ku.dk)

Samtidig med at radioarkivet rummer et utal af historier fra nær og fjern, rummer det også helt konkrete dokumentationer af fortidens lydmiljøer. Hvem ved f.eks. hvordan en sporvogn lød på Rådhuspladsen i 1950? Eller hvordan sandmandens råb gjaldede i gaderne på Islands Brygge i 1943?

På denne workshop kan du deltage i jagten på fortidens lyde. Vi skal arbejde med en række udsendelser fra Københavns Hovedbanegård og her identificere lyde, der er forsvundet i dag. Jagten indebærer en række problemer: Hvordan adskiller vi en lyd fra en anden? hvornår bliver ”mumlen” til ”stemmer”? stemmer til ord? Og hvordan sikrer vi ensartethed i navngivningen, sådan at andre efter os kan finde interessante lyde?

 

Gå på opdagelse i radiospektret med DTU Space i observatoriet

Kl. 20.20 –  23.00

Gå på opdagelse i radiospektret!

- Find ud af hvordan en radiobølge virker, og få svar på hvorfor DTU Space giver gøgene rygsække på?

I Rundetårns observatorium står der en radioamatørmodtager, hvor man kan lytte til de mærkelige signaler, der findes i æteren udenfor FM-båndet, som er det eneste “almindelige” mennesker kommer i kontakt med.

Studerende fra DTU Space skal sende en satellit op, som overvåger signaler fra gøge på træk for at finde ud af, hvordan gøgene finder rundt. Se en model af “rygsækken” til gøgene, en udstoppet gøg, og en model af satellitten, der skal modtage signalerne.

Og hør om hvordan korte bølgelængder i radiospektret kan kortlægge hvordan universet så ud, da det var 380000 år gammelt, det tætteste vi kan komme på selve Big Bang.

Flemming Hansen, Civilingeniør, PhD, konsulent indenfor rumfart og indehaver af firmaet RadioLab Consulting.

Michael Faursby Ahlers, DTUsat2 Lead Systems Engineer

Henrik Semark, DTUsat2 Ground Station responsible

 

Følg radioreporteren i indre by på udstillingsplatformen

Kl. 20.20-23.00

LARM’s reporter vil bevæge sig rundt i gaderne omkring Rundetårn og transmittere tilbage til toppen. Mens der skues udover København og lyttes til reportagen, kan der sendes sms’er til reporteren med stedsønsker, spørgsmål eller andre inputs. Dermed kan lytteren med udsigten over byen selv bidrage til udsendelsen.

Reportagen er af eksperimentel karakter og foregår ikke over FM-båndet eller andre konventionelle radiobølger.  En klassisk Electro-Voice reportagemikrofon er sluttet til en smartphone, der via 3G-nettet streamer lyden til en hjemmeside, hvorfra lyden afspilles. Dermed er der mulighed/risiko for at diverse lyde, udfald og andre overraskelser kan forekomme i aftenens løb – det hører jo til eksperimentets æstetik.

Der vil være en guide ril at vise, hvordan kommunikationen foregår med reporteren foregår. Desuden vil du kunne lytte til transmissionen via egen smartphone og hovedtelefoner via applikationen Spreaker Radio eller hjemmesiden www.spreaker.com, hvor du skal søge efter LARM Radio.

Ole Fugl Hørkilde, LARM Radio’s reporter.