Projektbeskrivelse: Musik har altid udgjort ca. halvdelen af DRs samlede sendeflade, men ingen har endnu systematisk undersøgt, hvad musik gør ved radio og radio ved musik. Derfor undersøger RAMUND, hvordan radio og musikliv i Danmark har påvirket hinanden i de sidste små 100 år. Musik og radio mødes i musikradio, og projektets hovedopgave er at undersøge en lang række programmer, programserier og sendeflader. En delopgave er at analysere, hvilke typer radio musikradio omfatter, og hvordan de har forandret sig historisk. Møderne mellem musik og radio sker i lyset af en række kulturelle konventioner, artefakter, praksisser og institutioner. De kan forstås som genrekulturer, et begreb der fungerer både konkret som systematiserende og generelt som rammesættende for sociale praksisser. I møderne er radioen er blevet stadig mere dominerende, og for at forstå dens påvirkninger undersøges flere medialiseringsprocesser, som kan blotlægge, hvordan det 20.århundredes musik og musikliv i samspil med radioen har gennemgået en lang række forandringer, der ikke mindst har udfordret selve ideen om, hvad musik er. Møderne bliver undersøgt i 11 delprojekter på et kulturteoretisk grundlag på tværs af populærmusik og klassisk musik. Så omfattende indholdsstudier af dansk radio har ikke tidligere været gennemført, og projektet vil give væsentlige bidrag til både musikkens og radioens historier samt til de teoretiske felter, der ligger bag til glæde for forskere, radiomedarbejdere og offentlighed.

Her kan du se, hvad bevillingerne ellers blev givet til: http://fivu.dk/forskning-og-innovation/tilskud-til-forskning-og-innovation/hvem-har-modtaget-tilskud/2013/bevillinger-fra-det-frie-forskningsrad-kultur-og-kommunikation-juni-2012

CoSound is a strategic research project that focuses on methods and tools for an augmented audio experience and making the information actionable, i.e., enable users to interpret, organize, analyze, share, co-create, and facilitate story-telling and audio management. The project is led by the Technical University of Denmark – see this website for more information on the project and partners.

The PhD scholarship is associated to the work packages on Human-computer interactive modelling, crowd sourcing and evaluation and Music context analysis and end-use grounding, that both form integrated parts of the CoSound project. The overall purpose of the PhD project is to analyse and evaluate the automatic extraction techniques and results produced by CoSound, and to evaluate them in relation to real user needs and requirements in a music research setting. The focus should be on creating solutions for the design of personalized interaction mechanisms that can make information systems more usable and receptive to user needs by exploiting advanced interactive learning strategies and personalization (models of individuals) in combination with automatically extracted features from audio data. The project should extract representations of the user needs, and combine them with audio features based onmachine learning methods from user generated feedback striving to create and evaluate improved search and navigation based on models of individual users and groups of users. The case chosen for the project is music and music research. The PhD project is truly interdisciplinary. It should rely on methods from information science, including theories of information behaviour and methods to extract representations of the user needs, and to combine them with audio features based on machine learning methods from user generated feedback, as well as for instance genre and discourse analysis and studies of rhythm, intonation/melody, and other non-semantic aspects of music, speech and sound patterns.

The application should include a proposal outlining the overall aims and methodology of the PhD project as well as a time-plan. Follow the link for more information. Furthermore, it is expected that the candidates hold a Master´s degree or equivalent in a field relevant to information science and/or cultural studies. Programming experience, especially in interaction design and programming interfaces is a strong advantage. Experience in carrying out empirical studies is also an advantage. Fluency in English is required.
The project proposal is expected to focus on the themes outlined above in the description of the CoSound project and work packages.

For further information on the CoSound research project, please contact Associate Professor Birger Larsen (ftm448@iva.ku.dk) or Associate Professor Morten Michelsen (momich@hum.ku.dk).

For further information on the PhD programme at the Royal School of Library and Information Science, please contact PhD coordinator,Hans Dam Christensen (jbg621@iva.ku.dk).

The application deadline is August 1, 2013.

500 samtaler fra “De Ringer – Vi Spiller” er plottet ind på et Danmarkskort, dér hvor lytteren ringede fra. Kortet linker direkte til udsendelserne i radioarkivet (LARM.fm), så ved at klikke på kortet får man et indblik i, hvordan der faktisk tales på forskellige steder i Danmark.

Klik på kortet herunder for at læse mere og komme videre til det interaktive kort.

Her kan du bl.a. høre eller genhøre
- Mads & Monopolets første jingle – som ifølge Torben er mindre god.
-  Jinglen fra Kronsj – som er den, de fleste tænker på, når man siger jingler.
- “Go’ Danmark” – som undertegnede har haft på hjernen siden i søndags.

Torben Sangild kommer på kl. 11.15, dvs. i programmets 2. time. Der er desværre ikke et link til stream, men det kan downloades som podcast.

http://www.dr.dk/p3/programmer/50-ar-med-p3/

LARM’s sprogforsker Jacob Thøgersen var i Sproglaboratoriet i går. Han forsker bl.a. i udtalen af ‘a’ i Danmarks Radio gennem tiderne:

“Blandt kampe på det danske sprogs slagmark er den såkaldte majonæsekrig barnemad i forhold til fx ’100-årskrigen’ om det danske ‘a’. Skal man høre, hvordan a’et har forandret sig over tid, kan man fx lytte til DRs radioaviser siden 30′erne. Men så er det alligevel ikke helt enkelt:

- De fleste siger spontant ‘kraft’, men ved godt, at når de taler i fx radioavisen skal de løfte deres a, så det bliver ‘kræft’. Sprogforsker Jakob Thøgersen undersøger sprogets forandring i medierne, og særligt i radioavisen udtaler medvirkende ‘a’ anderledes, end det bliver talt i hverdagen. 

Radioavisen kan man følge fra midt i 30′erne, men a-krigen har raset i snart 150 år.

Hør indslaget her:
http://www.dr.dk/P1/Sproglaboratoriet/Udsendelser/2013/01/31105918.htm

Her er abstractet:

I Danmark udgør radioavisen et særligt ophøjet normideal for talesproget. Hvis der er ét sted det bedste talesprog findes, og skal findes, er det blandt radiovisens oplæsere. I denne artikel undersøges stiludviklinger i radioavisens talesprog fra 1939 til 2006. Fokus ligger på træk der er stilistiske variabler, snarere end træk der er udtryk for forandringer i dansk talesprog generelt. Den underliggende antagelse er at radioavisen bevæger sig fra en norm om neutralt oplæst skriftsprog til en norm om mere uformelt talesprog. Det vises bl.a. at talehastigheden er øget, at grundtonen først sænkedes og siden er steget, at pauseringen er mindre markeret som oplæst skriftsprog og at der er en højere grad af assimilation af stavelser end tidligere.

Erik Svendsen er forsker på Roskilde Universitets Center. I LARM forsker han i DR’s rolle som kulturbærer. Det er et historisk anlagt studie, hvor han vil forsøge at beskrive og kortlægge, hvordan DR har formidlet kultur i perioden helt fra DR’s start i 1925 og frem til 1970. Dels undersøger det, hvordan DR har været formidler af den finkulturelle, kanoniserede kultur. Og dels hvordan hverdagskulturen og det ikke-kanoniserede har været repræsenteret.

Høj og lav
Erik Svendsen advarer mod den nemme og traditionelle opfattelse af, at DR historisk set næsten udelukkende har været videreformidler af, hvad man kunne kalde højkultur. Det er ikke kun tilfældet. DR har nemlig også været med til at formidle indtryk fra hverdagskulturen, og på den måde har public service-forpligtigelsen været med til at facettere billedet af, hvad Danmark er og var for en størrelse. DR har i det hele taget skabt og formidlet meget, og der er ikke noget entydigt billede af en prioriteringen mellem de to. DR har både kanoniseret finkulturen og bidraget til at formidle den folkelige kultur. Omend den første, den universalistiske kultur, har været eksplicit programsat, mens den relativistiske kultur har kunnet høres i reportager fra livet på gulvet, i baggården, i forsamlingshuset, på værtshuset, på gaden. Den anerkendte finkultur manifesterer sig for eksempel i kontinuerlig digtoplæsning og forfatterportrætter, og litteraturen har fx fyldt rigtig meget i radioen. Og der har været mange interviews med forfattere, som kun de færreste i dag kender eksistensen af. Men der har altså også været programmer som fx de populære Palmehave-udsendelser, hvor der blev sunget gamle evergreens.

Højre og venstre
Det er også en misforståelse, at DR altid har været de røde lejesvendes talerør. Det er oplagt, at public service- forpligtigelsen viser sig i balancegang mellem højre- og venstresynspunkter. Men det er værd at notere, at DR i 40’erne og 50’erne lagde stemme til nationalkonservative forestillinger, og i 30’erne var der foredrag om den dekadente kunst som trak på klart højreorienterede ideologier. DR har forsøgt at dele sol og vind lige, men forsigtighed og skepsis over for det moderne er rigeligt repræsenteret i programfladen i disse år. Først fra og med 60’erne tipper vægten sagte over til en mere optimistisk udlægning af den samfundsmæssige udvikling. DR bliver først farlig radio i 60’erne, samtidig med at velfærdssamfundet bliver en realitet.

Forslag til udsendelser om hverdagskultur søges
LARM-forskerne har adgang til hele DR’s arkiv, men det er svært at finde eksempler på udsendelser om hverdagslivet. Problemet er ikke, at de ikke findes, men snarere at man endnu ikke kan søge i lyd, men kun i programtitler. Forskerne har på nuværende tidspunkt adgang til de såkaldte ”hvide programmer”, listerne med udsendelsestitlerne på det der har været sendt. Udsendelser om hverdagslivet har dog sjældent titler, der er nemme at genkende. Der findes ikke en programrække, der hedder ”Reportage fra Danskernes Hverdag.”
Derfor er Erik Svendsen meget interesseret i at høre fra jer, hvis I har idéer til, hvilke programmer eller programrækker i perioden 1925-1970, der kunne rumme reportager fra hverdagslivet. Han leder efter udsendelser, der forholder sig til almindelige danskeres liv, det kunne være reportager fra dagliglivet, udsendelser med regional- eller lokalpolitik, Også udsendelser fra vest for Valby Bakke, eller hvor der ikke snakkes københavnerdansk har interesse.

Skriv til evs@ruc.dk

I det første arkiv, der blev fundet og sporet ved et tilfælde, drejer det sig primært om allerede ansatte, der er henvist til decideret stemmetræning. Men præcis hvem der er blevet henvist for hvad kræver fortsat en udredning. Om det er interne idealer i Danmarks Radio eller lytternes klager, der har forårsaget en skoling i forhold til f.eks. dialekt vil være blandt de spørgsmål, som den videre forskning forhåbentlig vil afdække .

Det skriftige stemmekartotek rummer på sine gulnede papkort en række interessante beskrivelser af arbejdssøgende skuespillere og forfatteres stemmer fra radioens fødsel og frem til midten af 50’erne. En stemme kan både være et “net lille talent”, “for dannet” og “uegnet til radioen”. Samlet set er der 5-600 optegnelser over både ansatte og afviste stemmer.

De to arkiver giver på hver deres måde et billede af stemmebrug og stemmeidealer i et historisk perspektiv. Hvilke stemmer blev valgt til – og fra? Og hvorfor skulle man forbi en stemmelærer i en given periode?

For yderligere information kontakt alawaetz@hum.ku.dk